Afvisning af kronisk lænderygsygdom

Tilskadekomne havde i cirka 18 år været ansat på metalsliberi.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes sygdom, kronisk lænderygsygdom ikke udelukkende eller i overvejende grad var udviklet som følge af de arbejdsmæssige belastninger hvor tilskadekomne hovedsageligt havde foretaget indvendig og udvendig slibning af lukkede tanke med anvendelse af en 10 kilo tung håndholdt slibemaskine.

I udvalgets vurdering omkring belastningerne indgik, at tilskadekomnes arbejde havde indebåret, at tilskadekomne havde udført 30-40 bevægelser i minuttet, samtidig med at tilskadekomne udførte en del af sit arbejde i foroverbøjede stillinger for at slibe fra fodhøjde til rækkehøjde.

Udvalget vurderede, at tilskadekomne havde været udsat for vibrationer, men også, at der havde været tale om vibrationer, der havde forplantet sig fra håndholdt værktøj via hænder og arme, hvilket ikke er egnet til at medføre vibrationer af en karakter eller styrke, der kan være årsag til en lænderygsygdom.

Udvalget bemærkede også, at det var beskrevet, at vibrationerne fra slibemaskinen også forplantede sig via tanken, som tilskadekomne stod på. Det var imidlertid udvalgets vurdering, at vibrationer, som forplantes fra slibemaskine via materialet tilskadekomne stod på og op i fødder og ben, ikke udgør en sådan ekstraordinær og relevant belastning i forhold til at udvikle en kronisk lænderygsygdom.

Derudover indgik det i udvalgets vurdering indgået, at fastholdelse af boremaskinen under slibning, også selvom dette er foregået i foroverbøjet stilling, ikke har indebåret tilstrækkelige og ekstraordinære belastninger af lænderyggen i forhold til udviklingen af din lænderygsygdom.

Det var således udvalgets samlede vurdering, at tilskadekomnes arbejde ikke havde indebåret sådanne ekstraordinære belastninger af lænderyggen, at de udelukkende eller i overvejende grad er egnet til at forårsage din kroniske lænderygsygdom.

Sagen blev behandlet på mødet i februar 2018.