Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos socialrådgiver

Tilskadekomne udviklede en uspecificeret belastningsreaktion efter at have modtaget trusler på livet fra en forælder til et barn i en sag tilskadekomne havde behandlet.

Socialrådgiveren modtog flere mails med trusler på livet fra forælderen. Forælderen mødte også op på socialrådgiverens arbejdsplads og gav udtryk for, at denne ventede på tilskadekomne.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes sygdom i form af uspecificeret belastningsreaktion i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som socialrådgiver. Årsagen var, at arbejdet havde medført psykiske belastninger i form af udsættelse for trusler på livet og chikane fra en borger, hvilket var tilstrækkeligt til at forårsage sygdommen. 

Sagen blev behandlet på mødet i september 2018.