Anerkendelse af kronisk muskelømhed i nakken

Anerkendelse af kronisk muskelømhed i nakken hos rengøringsassistent.

Tilskadekomne havde igennem 24 år arbejdet som rengøringsassistent. Arbejdet havde indebåret rengøring af betydelige gulvarealer.

Cirka 3-4 timer dagligt havde tilskadekomne været beskæftiget med våd- og tørmopning samt støvsugning af gulve. En del af gulvfladerne var slidte og ru, hvorfor rengøringsarbejdet var særligt kraftfuldt. Arbejdsgiver havde bekræftet arbejdsforholdene.

Tilskadekomne udviklede efter 24 år muskelømhed i nakken. Lægefagligt var kriterierne for at stille diagnosen, kroniske nakke-skuldersmerter (cervikobrakialt syndrom), ikke opfyldt. På baggrund af symptomernes vedvarende karakter, vurderede Erhvervssygdomsudvalget dog, at der var tale om kronisk muskelømhed i nakken.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes sygdom i overvejende grad var forårsaget af de arbejdsmæssige belastninger. Udvalget lagde vægt på, at sygdommen opstod efter en lang årrække med det beskrevne arbejde og i tidsmæssig sammenhæng med arbejdsbelastningen. Udvalget lagde også vægt på, at tilskadekomne havde rengjort store gulvarealer, hvilket havde bevirket lang tids kontinuerligt arbejde med de samme bevægelser, uden væsentlig variation. Det indgik desuden i udvalgets vurdering, at en del af gulvfladerne var slidte og ru, hvilket havde bevirket, at arbejdet var særligt kraftfuldt.

Sagen blev behandlet på mødet i december 2019.