Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos en sygeplejerske

Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos en sygeplejerske, der har været udsat for voldsom grænseoverskridende og krænkende adfærd af seksuel karakter samt trusler fra en mandlig patient.

Tilskadekomne var i en cirka 2-3 ugers periode udsat for grænseoverskridende og uønsket adfærd af seksuel karakter fra en mandlig patient. Patienten var seksuelt krænkende, råbte mange skældsord og havde en truende adfærd. Han kom med opfordringer, udtalelser, hentydninger og spørgsmål af stærk seksuel karakter. Han kastede også med ting efter tilskadekomne.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomne havde været udsat for ekstraordinære belastninger. Udvalget lagde vægt på, at belastningerne var dokumenteret af arbejdsgiver.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede på den baggrund, at tilskadekomnes uspecificerede belastningsreaktion i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som sygeplejerske 

Sagen blev behandlet på mødet i maj 2025