Fejl i enkelte eFakturaer den 25. juni 2025

Der er desværre sket en fejl i nogle eFakturaer primært sendt til forsikringsselskaber den 25. juni 2025. Fejlen betyder, at fakturaerne indeholder ugyldige betalingsoplysninger. 
Læs mere om fejlen, og hvad du kan gøre her: Teknisk fejl i eFakturaer sendt den 25. juni 2025

Anerkendelse af højresidigt rotator cuff syndrom hos en elektriker

Tilskadekomne har i mange år arbejdet som elektriker. Tilskadekomnes opgaver var montering af stikkontakter og udfræsning til ledninger, montering af spots og lampeudtag samt træk af ledningskabler. Tilskadekomne har i mange år arbejdet med armene eleveret over 60 grader mindst 4 timer dagligt. Selvom tilskadekomne havde haft løft af overarmene til over 60 grader i halvdelen af arbejdstiden, så var der ikke tale om statisk løft i fortegnelsens forstand. Arbejdsgiveren har bekræftet belastningen. 

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at arbejdet har indebåret en ekstraordinær belastning af højre skulder. Det er blandt andet indgået i udvalgets vurdering, at tilskadekomnes beskæftigelse har indebåret arbejde med armene eleveret over 60 grader halvdelen af arbejdstiden. Arbejdet har også medført kraftfulde bevægelser for højre skulder, og tilskadekomne har været udsat for disse belastninger i en længere årrække. 

Sagen blev behandlet på mødet i maj 2025.