Anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion hos en pædagogmedhjælper

Tilskadekomne blev ugentligt i perioden fra 2013 og frem til 2019 udsat for vold, trusler og udadreagerende adfærd under arbejdet som pædagogmedhjælper på en institution. Arbejdsgiveren bekræftede disse belastninger. 

Tilskadekomne udviklede posttraumatisk belastningsreaktion.  

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomne debuterede med psykiske gener i 2019 i forbindelse med ophør af belastningen samt at der frem til diagnosticeringen af PTSD cirka 3 år senere var traumespecifikke symptomer i form af flashback, kognitive forstyrrelser, søvnforstyrrelser, angst og stemningssvingninger. Udvalget vurderede, at sagen faldt indenfor udvalgets forelæggelsespraksis i sager om PTSD på baggrund af tidligere praksis med debut inden for 6 måneder efter belastningsophør og diagnosen PTSD stillet 3-4 år efter belastningsophør.  

Erhvervssygdomsudvalget har i den konkrete sag vurderet, at belastningen i form af ugentlige hændelser med vold, trusler – herunder dødstrusler rettet mod tilskadekomne og dennes familie samt udadreagerende adfærd i form af, at tilskadekomne er blevet spyttet på, har fået hældt væsker ud over sig i form af kaffe, urin og afføring har været tilstrækkelige til at kunne medføre posttraumatisk belastningsreaktion.  

Erhvervssygdomsudvalget vurderede på den baggrund, at tilskadekomnes posttraumatiske belastningsreaktion i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art.  

Sagen blev behandlet på mødet den 4. november 2025.