Anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) hos en socialpædagog
Anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) hos en socialpædagog, der havde været udsat for vold, udadreagerende adfærd, trusler, voldsom selvskadende adfærd m.v. fra borgere på et botilbud.
Tilskadekomne blev i årene op til 2022 udsat for hyppige episoder med vold i form af blandt andet slag med knyttet hånd, kast med ting fx urtepotter og service, og trusler herunder hvor borgere gik tæt på tilskadekomne. Tilskadekomne blev også udsat for, at en borger havde selvskadet sig på arme, ben og krop med barberblade samt tappet sig selv for blod.
Tilskadekomne udviklede PTSD.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomne havde været udsat for ekstraordinære belastninger og lagde vægt på, at belastningerne var bekræftet af arbejdsgiver.
At tilskadekomne tidligere havde haft en psykiske lidelse, vurderede Erhvervssygdomsudvalget ikke havde betydning, fordi det var belastningerne på arbejdet, som var afgørende for udviklingen af den aktuelle PTSD.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede på den baggrund, at tilskadekomnes PTSD i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som socialpædagog.
Sagen blev behandlet på mødet i marts 2026.