Personer under uddannelse og arbejdsskadeloven

Hvis en person går i skole eller er under uddannelse, er man normalt ikke omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da man ikke udfører et egentligt arbejde under uddannelsen.

Der vil dog kunne forekomme situationer, hvor en elev vil være omfattet af loven. Det afhænger af, hvad eleven foretager dig, når denne kommer til skade.

Eksempler hvor man vil være omfattet af loven:

  • Hvis man hjælper til under et arrangement, som skolen afholder, for eksempel ved at lave kaffe, vaske op eller lignende
  • Hvis man deltager i skolepatruljeordningen
  • Hvis en uddannelse indeholder praktikperioder, enten lønnet eller ulønnet, på en almindelig arbejdsplads, vil man være omfattet af loven, hvis man under praktikopholdet udfører et reelt arbejde
  • Hvis kommunen eller et jobcenter har sendt en person i virksomhedspraktik, vil personen være omfattet af loven, hvis denne kommer til skade under praktikopholdet

Man vil også være omfattet af loven, hvis man via sin kommune eller et jobcenter deltager i et tilbud om vejledning og opkvalificering som led i en aktivering.

Hvordan undersøger AES en sag

Vi vil normalt stille spørgsmål til både tilskadekomne, uddannelsesinstitutionen og arbejdsgiver om:

  • Hvilket arbejde der blev udførte
  • Hvem der havde interesse i, at arbejdet blev udført

Læs mere