Eksempler - transport til og fra arbejde

Eksempel 1: Kørsel arrangeret af arbejdsgiver

Tilskadekomne kørte sammen med 3 kolleger i en bil, stillet til rådighed af arbejdsgiveren, fra bopælen til en byggeplads de skulle arbejde på i en måneds tid. I stedet for kørepenge, havde arbejdsgiver stillet en bil til rådighed og betalte benzinen. På vej til arbejde forulykkede de alle tre og fik svære kvæstelser. De fik alle tre anerkendt deres arbejdsskade, da arbejdsgiver havde instrueret, finasieret og stillet bilen til rådighed for kørslen. 

Eksempel 2: Ærinde for arbejdsgiver 

Tilskadekomne skulle efter aftale købe ind for arbejdsgiver på vej til arbejde og kørte galt. Arbejdsskaden blev anerkendt, da tilskadekomne på ulykkestidspunktet ikke befandt sig på sin sædvanlige rute til arbejde, idet han havde fraveget ruten for at udføre ærindet. 

Eksempel 3: Transport er en del af arbejdet 

Tilskadekomne, der var hjemmesygeplejerske, kørte mellem flere patienter, var dækket fra hun forlod hjemmet, da hun arbejdede efter en varieret ugeplan. 
Derimod er en hjemmehjælper, der arbejder efter en fast arbejdsplan, ikke dækket på vej til første klient. 

Det skal bemærkes, at ansatte med skiftende arbejdssteder, som for eksempel håndværkere, der ofte møder på et nyt arbejdssted, normalt ikke er dækket af loven under transport til og fra arbejde.