Nedsættelse af erstatning og refusion

Nedsættelse og refusion af erstatning efter arbejdsskadesikringsloven

Et tab af erhvervsevne anses for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre overvejende sandsynlighed taler imod (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 12, stk. 2). Det er AES, der har bevisbyrden for, at det er overvejende sandsynligt, at tilskadekomnes tab ikke skyldes arbejdsskaden.

Bestemmelsen er ikke ændret for arbejdsulykker sket eller erhvervssygdomme anmeldt før 1. juli 2024. 

Kommunens krav på refusion

Når der tilkendes erstatning for tab af erhvervsevne som en løbende ydelse, sker det ofte, at AES tilkender ydelsen med tilbagevirkende kraft.

Hvis kommunen eller Udbetaling Danmark i denne periode har udbetalt sociale ydelser, kan de havekrav på refusion – dvs. ret til at få udbetalt en del af tilskadekomnes erstatning.

Det samme gælder for løbende erstatning for tab af forsørger til efterladte (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 1).

Bestemmelsen er ikke ændret for arbejdsulykker sket eller erhvervssygdomme anmeldt før 1. juli 2024.

Ansvarlig skadevolder kan have krav på en del af erstatningen

Tilskadekomne kan i nogle situationer være berettiget til erstatning og godtgørelse både efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

I sådanne tilfælde bliver erstatningen efter erstatningsansvarsloven nedsat med det beløb, som tilskadekomne modtager efter arbejdsskadesikringsloven.

Nedsættelse af erstatningen kan ske i forbindelse med skader, hvor tilskadekomne er sikret efter arbejdsskadeskadesikringsloven, og hvor der samtidig er en ansvarlig skadevolder efter de almindelige regler om erstatning i erstatningsansvarsloven (jf. Arbejdsskadesikringsloven § 29, stk. 2 og 3 og § 77).

Udgangspunkt for tilkendelse af erstatning

Som udgangspunkt kan tilskadekomne ikke få erstatning af samme art for samme periode både efter arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven for den samme skade.

Formålet er at undgå, at tilskadekomne får dobbeltkompensation – altså at tilskadekomne får erstatning efter både arbejdsskadesikringsloven og erstatningsansvarsloven.

Tilskadekomnes krav mod den erstatningsansvarlige nedsættes derfor i det omfang, der er betalt eller er pligt til at betale ydelser til de pågældende (jf. arbejdsskadesikringsloven § 77).

Hvis den ansvarlige skadevolder eller dennes forsikringsselskab har udbetalt erstatning, før AES træffer afgørelse om erstatning, kan skadevolderen eller forsikringsselskabet have krav på refusion fra arbejdsskadeforsikringsselskabet eller AES (jf. arbejdsskadesikringsloven § 29).

Erstatning af samme art

Lovændringen betyder, at arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller AES kan kræve refusion for enhver form for erstatning eller godtgørelse, som en erstatningsansvarlig skadevolder eller dennes ansvarsforsikringsselskab har udbetalt til tilskadekomne eller efterladte efter erstatningsansvarsloven i forbindelse med en arbejdsskade.

Det er en betingelse, at der er tale om erstatning og godtgørelse, som tilskadekomne har ret til efter arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med arbejdsskaden for samme skade og tidsrum.

Af lovens bemærkninger fremgår, at ændringen skal gøre det muligt for ansvarsforsikringsselskaberne m.fl. at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste hurtigere, end det er tilfældet med regler og praksis før lovændringen. Herefter kan de rejse et refusionskrav mod arbejdsulykkesforsikringsselskabet for ulykker og mod AES for erhvervssygdomme.

Formålet er, at den tilskadekomne kan få udbetalt erstatningen efter erstatningsansvarsloven hurtigere og ikke skal vente på den endelige afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven.

Ingen modregning efter arbejdsskadeloven ved kompensation efter udenlandske regler

Det er ikke længere muligt at foretage modregning efter arbejdsskadesikringsloven i tilfælde, hvor der er udbetalt kompensation efter andre regler end erstatningsansvarsloven, herunder fx udenlandske regler.

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2 og 3, som blev ændret ved lov nr. 1541 af 12. december 2023, og som trådte i kraft den 1. juli 2024. Det fremgår nu af bestemmelsen, at det er godtgørelse, erstatning m.v. efter lov om erstatningsansvar, der kan godtgøres.

Hvad betyder det i praksis?

• Det er ikke længere muligt for AES eller arbejdsskadeforsikringsselskaber at modregne eller kræve refusion, hvis den tilskadekomne har fået kompensation efter andre regler end erstatningsansvarsloven.
• Kun erstatninger og godtgørelser efter den danske erstatningsansvarslov kan indgå i modregning eller refusion efter arbejdsskadesikringsloven.
• Den tilskadekomne kan derfor ikke få nedsat sin danske arbejdsskadeerstatning, fordi vedkommende har fået udbetaling fra et andet lands ordning.
• Ændringen gælder for erstatningsperioder den 1. juli 2024 eller senere.

§ 29, stk. 2 - lovens tekst

§ 29, stk. 2. Den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab, staten i offererstatningssager eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har krav på at få godtgjort erstatning og godtgørelse fra arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag, jf. § 55, når den erstatningsansvarlige skadevolder, dennes ansvarsforsikringsselskab, staten i offererstatningssager eller et forsikringsselskab, hvori der er tegnet voldsskadeforsikring efter § 49 a, har dækket godtgørelse, erstatning m.v. efter lov om erstatningsansvar, som tilskadekomne eller dennes efterladte har ret til efter § 11 i denne lov som følge af arbejdsskaden.

§ 29, stk. 3. Krav efter stk. 2 omfatter erstatnings- og godtgørelsesbeløb af samme art, som arbejdsskadeforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har pligt til at betale på det tidspunkt, hvor kravet fremsættes, og kan ikke overstige det beløb, som arbejdsulykkesforsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som følge af arbejdsskaden har tilkendt tilskadekomne eller efterladte efter §§ 15 og 17-23 for samme tidsrum. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter § 2 i lov om erstatningsansvar sidestilles med erstatning for tab af erhvervsevne, jf. §§ 17 og 17 a, og uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 b.