Firmasport og arbejdsskader - uddybende beskrivelse

En ulykke under firmasport kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis aktiviteten har tæt sammenhæng med arbejdet. Sker skaden i fritiden, er den ikke omfattet af loven.

Hvornår er en skade omfattet af loven?

En ulykke under firmasport kan kun anerkendes som en arbejdsskade, hvis den har tilknytning til arbejdet eller de forhold, arbejdet foregår under. Hvis skaden sker i fritiden uden arbejdsgiverens interesse, er den ikke omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5.

Hvis formålet med sportsudøvelsen er at styrke samarbejde, trivsel eller sundhed blandt medarbejderne, kan en skade blive anerkendt som en arbejdsskade, da sporten i så fald indgår som en del af arbejdet.

 

Hvad lægges der vægt på i vurderingen?

Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af følgende kriterier:

  • Sportsaktiviteten foregår på arbejdsgiverens initiativ
  • Arbejdsgiveren tilskynder medarbejderne til at deltage
  • Arbejdsgiveren står for planlægning, iværksættelse og gennemførelse samt evaluering af aktiviteten
  • Arbejdsgiveren finansierer aktiviteten
  • Sportsaktiviteten foregår i arbejdstiden som en del af ansættelsen eller i fritiden
  • Arbejdsgiveren stiller særlige krav til medarbejdernes mødepligt eller andre vilkår
  • Det er frivilligt at deltage
  • Det er en reklamemæssig værdi for arbejdsgiveren
  • Arbejdsgiveren begrunder aktiviteten med at skabe øget sammenhold og bedre sundhed blandt medarbejderne

Det afgørende er, om arbejdsgiveren har haft en væsentlig interesse i arrangementet, eller om det alene har været udtryk for den ansattes private interesse. Det har ingen betydning, om arrangementet holdes i eller uden for arbejdstiden, hvis det er sket i arbejdsgiverens interesse.

Der skal i hver enkelt sag foretages en konkret vurdering, ud fra de opremsede kriterier, for at afgøre om motionsaktiviteten er omfattet af loven. 

 

Eksempler på anerkendte arbejdsskader

Fik boldtræ i hovedet under firmaarrangement

En virksomhed holdt et større sportsstævne i en weekend. I forbindelse med stævnet fik en ansat et tabt boldtræ i hovedet. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade, fordi arrangementet var et led i virksomhedens personalepolitik og skulle bidrage til at styrke det sociale fællesskab mellem virksomhedens enheder. Arbejdsgiveren havde altså en betydelig interesse i at holde arrangementet, og i at medarbejderne deltog. Derfor kunne skaden anerkendes som en arbejdsskade.

Læs mere i Ankestyrelsens principafgørelse U-11-98 på retsinformation.dk

 

Fald på fortov under gåtur i forbindelse med intern motionsordning

En ansat faldt på et isglat fortov udenfor virksomhedens matrikel under en gåtur i forbindelse med virksomhedens interne motionsordning. Ulykken blev anerkendt som en arbejdsskade. Der blev lagt vægt på, at arbejdsgiveren havde taget initiativ til at oprette motionsordningen og tilskyndet de ansatte til at deltage, selvom deltagelsen var på frivillig basis. Desuden foregik den daglige halve times motion i arbejdstiden og som en del af ansættelsen. Den ansatte skulle være i selskab med mindst én af kollegerne, så der var et socialt element i ordningen, som skulle fremme sammenholdet på arbejdspladsen.  

Læs mere i Ankestyrelsens principmeddelelse 58-19, sag nr. 1, på retsinformation.dk

 

Eksempel på ikke-anerkendt arbejdsskade

Skade under firmafodboldturnering 

En ansat deltog i en fodboldkamp og fik en knæskade. Fodboldkampen var et led i en firmafodboldturnering, som strakte sig over en sæson. Ulykken blev ikke anerkendt som en arbejdsskade. Der blev lagt vægt på, at der ikke var beskrevet en tæt forbindelse til arbejdet eller dets forhold, fordi turneringen i højere grad havde karakter af fritid end af arbejde. Arbejdsgiveren var ikke direkte involveret i planlægningen af selve turneringen. Den blev arrangeret af en forening. Der blev også lagt vægt på, at der var tale om en turnering, som strakte sig over en vintersæson, hvor der blev spillet fodboldkamp ca. hver 3. uge. Der var desuden frivilligt at deltage, og turneringskampene foregik uden for arbejdstiden.

Læs mere i Ankestyrelsens principmeddelelse 58-19, sag nr. 3, på retsinformation.dk