Se Sag lukket 1.-6. april 2026

Du kan ikke bruge ’Se Sag’ i perioden 1. april kl. 16.00 til og med 6. april 2026, da vi gennemfører en planlagt systemopdatering.

Læs mere her: Servicemeddelelse: Se Sag er lukket 1.–6. april 2026

Arbejdsskadedækning ved tjenesterejser - uddybende beskrivelse

Ansatte med fast ansættelsessted sendes af og til på rejser af få dages varighed for at udføre arbejde for arbejdsgiveren.

I disse tilfælde vil tilskadekomne være omfattet af loven under transporten hjemmefra og til det midlertidige arbejdssted og på hjemrejsen (Arbejdsskadesikringslovens § 4, stk. 3, og Befordringsbekendtgørelsens § 3, nr. 4).

Er medarbejderen af sted i en længere periode, ses opholdet som en udstationering.

Den ansatte er omfattet af loven under transport mellem et eventuelt logi og det midlertidige arbejdssted. Normal færden på logiet er også omfattet af loven.

Endelig er den ansatte omfattet af loven under daglige indkøb og spisning.