Genoptagelse af afvist sag

Hvis vi skal genoptage en sag, vi tidligere har afvist, skal der være nye oplysninger i sagen, som kan uddybe spørgsmålet om, hvorvidt sagen kan anerkendes.

Får vi nye oplysninger, vil vi genoptage sagen og undersøge, om den kan anerkendes i forhold til de nye oplysninger.

5-årsfristen

Der er en frist på 5 år for at bede om genoptagelse af en afvist sag. Fristen på 5 år kan ikke fraviges, når det er spørgsmålet om anerkendelse, som skal genoptages.

Er fristen på 5 år overskredet, er der dog stadig mulighed for at få en sag genoptaget, hvis der er fejl eller mangler i den tidligere afgørelse (forvaltningsretlig genoptagelse).

5-årsfristen ved erhvervssygdomme

Fristen på 5 år gælder ikke, hvis der er tale om en afvist erhvervssygdom, som ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, da vi afviste tilskadekomnes sag, men som senere er kommet på fortegnelsen.