Fejl i enkelte eFakturaer den 25. juni 2025

Der er desværre sket en fejl i nogle eFakturaer primært sendt til forsikringsselskaber den 25. juni 2025. Fejlen betyder, at fakturaerne indeholder ugyldige betalingsoplysninger. 
Læs mere om fejlen, og hvad du kan gøre her: Teknisk fejl i eFakturaer sendt den 25. juni 2025

Firmasport og arbejdsskader

Hvis ansatte dyrker sport med deres kolleger og de i den forbindelse får en skade, vil de normalt ikke være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, fordi sporten ikke er en del af det almindelige arbejde, men ofte et almindeligt ønske om at motionere.

Hvis sportsudøvelsen derimod er i arbejdsgivers interesse, vil skader være omfattet af loven. Hvis formålet med sportsudøvelsen for eksempel var at motivere og styrke samarbejdet for virksomhedens medarbejdere, vil en skade kunne anerkendes som en arbejdsskade, da sporten således er en del er arbejdet.

Det afgørende er derfor, i hvilken forbindelse den ansatte deltog i sportsudøvelsen.

Professionelle sportsudøvere er omfattet af loven.

Undersøgelse af sagen

Vi vil normalt spørge arbejdsgiver om følgende:

  • Hvem arrangerede sportsudøvelsen?

  • Var arbejdsgiver arrangør eller medarrangør af sportsudøvelsen?

  • Hvem finansierede arrangementet?

  • Var medarbejdernes deltagelse helt eller delvist obligatorisk?

  • Foregik sportsudøvelsen i arbejdstiden eller i fritiden?

  • Var der en reklameeffekt i deltagelsen for arbejdsgiver?

  • Var idrætsudøvelse en klar og nødvendig del af arbejdsgivers krav til medarbejderens gode fysiske form?

  • Var deltagelsen medarbejderens eget private ønske om motion i fritiden?

Læs mere