Hvad er en arbejdsulykke?
En ulykke er en fysisk eller psykisk skade - der kan være varig eller forbigående - som sker efter en hændelse eller påvirkning. Hændelsen eller påvirkningen skal være pludselig eller vare højst fem dage.
En ulykke kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis skaden er sket på grund af tilskadekomnes arbejde eller de forhold, det er foregået under.
Der skal med andre ord være sammenhæng mellem tilskadekomnes arbejde og årsagen til personskaden - det kaldes ifølge Arbejdsskadesikringsloven ”årsagssammenhæng”.
Hvis tilskadekomne tilfældigvis får en skade, mens han/hun er på arbejde, skyldes skaden ikke nødvendigvis arbejdet. Et eksempel på dette kunne være: Tilskadekomne rejser sig fra en stol og får en diskusprolaps.
Eksempler
Eksempler på anerkendte ulykker
Finger i maskine
Ib arbejdede ved en maskine på en fabrik, og fik venstre hånd ind i maskinen. Han mistede en del af sin lillefinger på venstre hånd.
Vi anerkendte skaden på fingeren som en ulykke.
Akillessenebristning ved spil
Bent var idrætslærer og deltog i en fodboldkamp med eleverne. Han løb med bolden, da en elev taklede ham på venstre fodled. Bents akillessene i venstre fod bristede derved.
Vi anerkendte skaden som en ulykke, da der var årsagssammenhæng mellem akillessenebristningen og tacklingen i foden.
Ulykke opstået efter en dags flyttearbejde
Heidi var ansat som advokatsekretær. Hun sad altid ved sit skrivebord og arbejdede. En dag bad hendes arbejdsgiver hende om at flytte over 200 store flyttekasser, der vejede cirka 45kilo stykket ned til arkivet af en smal trappe til kælderen. Hun brugte hele dagen på at flytte kasserne, og flere af dem var svære at holde, da de var gået lidt i stykker. Da hun var færdig med arbejdet, havde hun fået ondt i ryggen.
Vi anerkendte varige lændesmerter (lumbago) som en ulykke, fordi der var årsagssammenhæng mellem skaden og den påvirkning, Heidi var udsat for i løbet af dagen.
Eksempler på ulykker som ikke kan anerkendes
Ondt i ryggen efter lettere løft
Tilskadekomne stod ude i kontorets tekøkken. Hun havde gjort en bakke med kaffe og kopper klar til et møde. Bakken stod på bordet, og den vejede cirka 3 kg. Da hun løftede bakken fra bordet, følte hun et smæld i ryggen og fik rygsmerter.
Vi afviste skaden, fordi et løft af en sådan byrde under de forhold ikke kunne anses for at være årsag til rygskaden, da belastningen ikke er egnet til at give rygsmerter.
Vrid i ryggen
Tilskadekomne var pædagog i en børnehave. En dag hørte hun et barn skrige højt bag ved sig. Hun vendte sig om for at se, hvad der var galt. Idet hun vendte sig, følte hun et knæk i ryggen og fik smerter.
Skaden blev afvist som en ulykke, fordi det, at tilskadekomne vender sig på den beskrevne måde, ikke i sig selv kan være grund til rygskaden. Der var derfor ikke årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen.
Greb ud efter kasse, og sene bristede
Tilskadekomne var lagerarbejder. En dag faldt en kasse pludselig ned fra en hylde på lageret. Tilskadekomne greb ud efter kassen, men fik ikke fat i den. Da han greb ud efter kassen, følte han et smæld i skulderen, og bicepssenen bristede.
Vi anerkendte ikke skaden som en ulykke, fordi der ikke var årsagssammenhæng mellem det, at tilskadekomne greb ud efter kassen (uden at han fik fat i den), og det at senen bristede. Vi lagde vægt på at tilskadekomne foretog en bevægelse uden modstand, og selvom det var en pludselig bevægelse var den ikke egnet til at medføre en bristet bicepssene.
Sådan undersøger vi en arbejdsulykke
Før vi kan vurdere, om tilskadekomne har været udsat for en arbejdsulykke, skal vi have:
- Arbejdsgiverens underskrift på, at hændelsen eller påvirkningen har fundet sted samt eventuelt yderligere oplysninger
- Oplysninger om arbejdsgiverens forsikringsselskab
- En lægeerklæring eller andre lægelige oplysninger, der beskriver den skade, der er opstået på grund af hændelsen eller påvirkningen
- Vi vil eventuelt bede tilskadekomne og arbejdsgiveren om at give os flere oplysninger om hændelsen eller påvirkningen
Nogle gange vil vi spørge vores lægekonsulent, om der er årsagssammenhæng mellem skaden og hændelsen eller påvirkningen.
Vi undersøger ikke, om tilskadekomne eller arbejdsgiveren kunne have gjort noget for at undgå, at selve hændelsen skete.
Læs mere
- Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ulykker (klik på "Arbejdsulykker)